23948sdkhjf

Flere forbrugere og virksomheder fik ny bil i juli

Antallet af nyregistrerede biler steg med omkring 4,4 procent i juli, da der blev indregistreret 18.300 biler.

Der blev indregistreret flere nye biler i juli, hvor både de private forbrugere og virksomheder skiftede køretøj. 

Samlet lød tallet på 18.300 i juli, når man korrigerer for sæsonudsving. Det er en stigning på 4,4 procent fra måneden før, viser tal fra Danmarks Statistik. 

Udviklingen dækker over, at de private forbrugere indregistrerede 3,3 procent flere biler end måneden før, mens det for virksomheder lød på 6,0 procent. 

Hos Dansk Industri hæfter direktør Thomas Møller Sørensen, der er direktør for interesseorganisationens afdeling for bilbranchen, sig ved, at der kommer flere grønne biler på vejene. 

I juli blev der indregistreret 541 el- eller hybridbiler, hvilket er en stigning på knap en tredjedel over det seneste år. Salget af grønne biler udgør fortsat et stort mindretal af det samlede bilsalg. 

De fem bilmærker Tesla, Hyundai, Nissan, BMW og Audi, stod for ni ud af ti af de nye elbiler i juli.

- Der er sket et gearskift i markedet. Kunderne må nu stå i kø for at købe en elbil, fordi fabrikkerne ikke kan nå at producere det antal, som forhandlerne kan sælge, siger Thomas Møller Sørensen. 

- Udbuddet af elbiler er begrænset. Groft sagt svinder valgmulighederne ind fra omkring 1000 modeller til cirka 30, hvis man ønsker at købe en elbil. Det vil ændre sig markant i fremtiden, siger Thomas Møller Sørensen i en skriftlig kommentar. 

De seneste 12 måneder er der blev indregistreret 220.175 biler. De private forbrugere står for de 129.837, mens virksomheder har de resterende 90.338. 

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099